En aftale som tilsidesætter yazidiernes interesser

Yazidierene skal behandles som et folk der har politiske og kulturelle rettigheder, men ikke som indbyggere i en ruineret by der tilhører central- eller lokal regering. Yazidierne har ret til en form for selvstyre over det historiske område, hvor de bor. Der skal dannes en region til dem med tydelig grænse. De skal slev bestemme over administrative og politiske samt militære institutioner. De har ret til en udøvende og lovende myndighed, som består af folk i denne region.

En aftale som tilsidesætter yazidiernes interesser

Den irakiske regering og det kurdiske regionale styre lavet en aftale om Shengal-situationen den 1. oktober 2020. Ifølge de involverede parter har aftalen til formål at tilbagebringe sikkerhed og orden til byen og flytningerne komme tilbage til deres hjem. Et tydeligt punkt i aftalen er at fjerne Kurdistans arbejderpartiet (PKK)s styrker fra byen og området. En bogmester (Qaimqam) skal vælges og en militære styrke af 2500 personer skal dannes. Alle yazidier der sympatiser med PKK skal ikke ansættes i denne styrke. PKK relaterede organisationer skal ikke have noget indflydelse på politiske beslutninger, på trods af at de er yazidier. Det er den Irakiske regering, Hashd al-shahbi og det kurdiske styre der har indflydelsen. Der er også en genopbygningsplan i aftalen, som påtages af central regeringen og den kurdiske regering. Aftalen afspejler klart Tyrkiets og Kurdistans demokratiske parti (PDK)s politiske interesser.  Den kurdiske regering er lige med KDP i området, og det er KDP som bestemmer under den kurdiske regerings navn.

Centralregeringen og den Kurdiske regionale regering svigtede yazidierne i august 2014 og forlod dem til ISIS styrker, som erobrede byen og begået folkedrab mod de forsvarsløse yazidier. Mere end 10.000 personer har enten mistet livet eller blev taget til fange som slave. Nu er det de samme myndigheder der har lavet aftalen og synes har fundet løsningen. FN støtter aftalen. Det er svært at se, at FN har nok kendskab til yzidisamfundet og deres reelle behov. Men hvor er yazidienes indflydelse i denne aftale? Hvordan kan aftalen imødekomme yazidiernes interesser?

PKK´s styrker er tilstede, fordi de kom og red titusinder af yazidiere, som var på flygt fra det islamisk State i august 2014. Den gang regerings- og peshmerga styrker flygtede fra Shengal og andre landsbyer i området, men PKK kom og bekæmpede ISIS i Shengal bjerget. Der er nu ikke overraskende et par Yazidi organizationer som sympatiserer med Ocelan ideologien om dannelse af et demokratisk samfund.

Der er opstået protester og utilfredshed blandt yazidierene efter aftalen.  Yazidis Central Association, women’s association and andre er imod aftalen. Der er seriøse problemer i denne aftale. Udover marginalisering af yazidiernes rettigheder foregår ansættelse af bogmesteren og personer i den planlagte styrke under PDKs og den irakiske regerings indflydelse.  Dette kommer til at skabe splittelse og konflikt blandt yazidierene. Fleratlet af yazidier hader Barzani familien og KDP og også Irakiske styrker, som forlod dem til ISIS. Yazidier af gode grunde tror ikke på hverken KDP eller centralregeringen. Både Bagdad- og Hewler myndigheder er plaget af korruption, og det er derfor forkert at de skal foretage genopbygningen af byen og området.  Der skal være en international team der skal fortage genopbygningens opgaver.

Er det ikke yazidieren der skal siger noget om deres sikkerhed og skæbne? Har yazidierne som en etnisk minoritet ikke politiske og kulturelle rettigheder? Hvorfor skulle udefrakommende folk bestemme over deres sikkerhed og skæbne? Har den Irakiske regering eller den Kurdiske regering overhovedet ret til at bestemme over et folk, som de svigtede?

Yaziderne har været udsat for undertrykkelse næsten gennem hele historien. Efter Yazidierens egen fortællinger er de blevet udsat for 73 massakrer siden den sjette hundredetal. Den sidste er den brutale folkedrab i 2014. Desuden har yazidierene været udsat for diskrimination og forskel behandling gennem de meste af historien. En diskrimination som stadig er meget aktuelt. De er under synlige og usynlige sanktioner fra både myndighederne og det muslimske flertal. Strukturel diskrimination og marginalisering er indbygget i systemet og folkets religiøse tro. Islamisterne betragter dem som vantro. Islamiske principper overskygger love og sociale handlinger i all institutioner. Yazidier har meget svært på arbejdsmarkedet. Uden for yazidisamundet er der for eksampel meget svært for en yazidi man at blive ansat. Det er svært for en yazidi landmand at sælge sine varer og der er masse af andre eksempler. Mange muslimer synes ikke om yazidierne og ser dem som beskidte og vantro.

Derfor skal yazidierene behandles som et folk der har politiske og kulturelle rettigheder, men ikke som indbyggere i en ruineret by der tilhører central- eller lokal regering. Yazidierne har ret til en form for selvstyre over det historiske område, hvor de bor. Der skal dannes en region til dem med tydelig grænse. De skal slev bestemme over administrative og politiske samt militære institutioner. De har ret til en udøvende og lovende myndighed, som består af folk i denne region. Alle etniske grupper i området skal have ret til at have repræsentanter i den lovgivende magt og deltage i den udøvende magt efter deres proportionalitet. Regionen kan være en føderal del af den føderale stat eller en autonomi med egne love og regler.

Det er i yazidiernes intersersser at alle styrke, som ikke består af yazidierene, bør forlade området. PDK, Hashd al-Shahbi og PKK skal ikke blande sig i yazidierenes beslutninger. Yazidierne skal have ret til at danne egne politiske organisationer og partier. Yaziderne skal have ret til at udvikle deres samfund efter eget ønske. Alle demokratiske ideologiger uden undtagelse skal have lov til at være tilstede i samfundet. Det er ret vigtigt for yazidisamfundet at styrke folkets tror med demokratiske ideer, som vægte menneskerettighederne højt.

Der skal sigtes for en langvarig løsning til Yazidi-spørgsmålet. Det internationale samfund skal leder Genopgbyning af området og skabe et sikkert og fredlig omgivelse til yazidierene. Centralregeringen og den kurdiske regering skal støtte dem og give dem den nødvendige økonomiske hjælp.

Faktisk skal den kurdiske regering og den irakiske regering give en undskyldning til yazidisamfundet, og skal arbejde for at få yazidierens tillid tilbage efter folkedrabet i 2014. Der skal gives erstatning til folkedrabs ofre. De skal hjælpe med genopbygning, giver økonomisk støtte, hjælpe med at styrke yazidierens kultur, finde løsninger som kan eliminere diskrimination og mistro mod yazidierene o.s.v. De skal arbejder seriøst på en reel forsoning, idet denne aftale ignorer vigtigheden af en forsoningsproces.

Af Shakhawan Shorash

22/10-2020