Shakhawan Shorash    

 

 

 

  

                                              

Æresdrab og relationen til Islam 

Shakhawan Shorash

16. February 2002

Efter det tragiske drab af en intellektuel kurdisk pige i sidste måned, fik debatten om æresdrab mere opmærksomhed i Sverige. Emnet fik også midernes opmærksomhed her i Danmark, da emnet “æresdrab” ikke er ukendt. Der blev diskuteret meget om emnet bl.a. mht. årsagerne bag fænomenet. Men i det fleste tilfælde havde mange navnlig “muslimmer” peget på “en gammel tradition eller en gammel kultur ”som de årsager, der ligger bag. Man har bevidst forsøget at fjerne mistanken om fænomenets relation til islam, eller om fænomenet har religiøse baggrund!

Først kan det være rimeligt at spørge hvilken kultur eller tradition snakker man om? Tale man om en tradition før eller efter Islams ankomst?

For ca. 1400 år siden erobrede muslimerne mellemøsten inklusive Kurdistan. Muslimernes erobring var voldsomt og blodigt, hvorpå flere store massakrer fandt sted. De udrensede området religiøst og har fjernet eller brændt næsten alt det, der havde relation til den gamle religion og kultur ned. Der blev dannet nye sociale normer og levevilkår til indbyggerne efter islamiske normer og regler dvs. de har islamiseret det kurdiske samfund, og dermed kurdernes kultur. Den islamiske kultur, som oprindeligt er en gammel arabisk kultur og stammer fra Den arabiske halvø, blev transformeret til de nye områder, der efterhånden blev besat af den islamiske hær.

Stort set alle de muslimske områder underordner sig de islamiske sociale normer og regler siden hen. Det er få ting vedrørende før-islam perioden, der er tilbage. Derfor kan det været svært at finde med sikkerhed nogle sociale normer, der tilhører før-islam tiden. Udfra dette, er det mest passende at henvise til en gammel islamisk tradition og kultur, når man snakker om en gammel kultur eller tradition.

Det kan også være relevant at spørge, hvorfor og hvordan fænomenet æresdrab har direkte forbindelse med islam?

For det første vedrørende kurderne, findes der også andre religioner i Kurdistan, hvor nogle af dem stammer fra før-islam tiden fx. Kristne eller Yazidier. Jeg har ikke på noget tidspunkt hørt eller set, at de ikke-muslimske kurdere har dræbt deres kvinder pga. krænkelsen af familiens ære, mens der var mange tilfælde blandt de kurdiske muslimer. Derfor kan det være forkert at sige, at fænomenet har relation til før-islam tiden ”vedrøresvende kurderne” eller at fænomenet har forbindelse med kurdernes oprindelige tradition og kultur.

For det andet finder æresdrab sted i stort set alle de muslimske lande fra Nordafrika til Sydasien. Det er sket flere æresdrab her i landet, som handler om personer eller familier fra lande som Morraco, Libanon, Tyrkiet, Iran, Pakistan osv. Disse lande er alle muslimske lande.

For det tredje har kvinder ifølge nogle islamiske retningers regler reelt ikke ret til at vælger frit sit ægtepar uden godkendelse eller accept af familiens overhoved fx. Far, storbror eller onkel. Under vielsen skal pigens far eller storbror være tilstede for at få vielsen gennemført. Dermed har familiens overhoved reelt ret til at dyrke denne bestemmelsesret. Dette medfører at manden i familien påtager sig ret til at tvinge pigen til at acceptere den ægtepar, som han udpeger. Ved nægtelse fra pigens side er det altid risiko for en æresdrab. Selvfølgelig er det afgørende hvor religiøst en familie er, og hvor alvorligt en familie tager denne bestemmelsesret eller hvordan de fortolker det. Der er mange muslimske familie, som ikke tage religionen og den konservative tankegang alvorligt, og dernæst er de villige til at acceptere pigernes valgfrihed vedrørende ægtepar.

En eventuel fars bestemmelsesret bliver styrket ved, at islam som religion vil skabe en mandsdominerede samfund, hvor kvinders status får mindre betydning, og hvor kvinder har få ret men flere pligter... Der findes flere eksampler eller argumentationer for kvinders nedprioritering eller nedværdigelse i islam som religion og kultur. Kvindernes sociale forhold og situation i de lande, som underordner sig den islamiske shariah, tale for sig selv og behøver ikke megen forklaring.

De ovennævnte forklaringer og argumentationer peger stort set på at fænomenet æresdrab har stærke rode i islam, og at der er islamiske regler og sociale normer, der baner vejen for æresdrab. 

Til sidst bør der nævnes, at problemet ikke bliver løst ved at fortrænge de reelle faktorer, som ligger bag fænomenet. Eller at vildleder bevidst befolkningen med forkerte forklaringer.

Den mest passende måder at takle problemet på er at se virkeligheden i øjnene og går efter de reeler faktorer, som er årsagen til problemets opståen. Så længe tænker mand konservativt og forsvarer blindt de gamle middelalderlige sociale normer, er sandsynligheden for at finde en løsning ikke ret stor.