En speciel domstol til retsforfølgelse af ISIS fanger

Ofrene for ISIS-krigernes forbrydelser bliver glemt i debatten om, hvor de skal retsforfølges. Det er desværre ikke retfærdighed for ofrene, der er i fokus i sagen om ISIS-krigerne. I stedet for at diskutere om de skal til Danmark, bør vi arbejde for, at de retsforfølges efter folkedrabskonventionen, skriver Shakhawan Shorash i dette debatindlæg

Information, 14. marts 2019, af Shakhawan Shorash

Efter den amerikanske præsident Donald Trump har bedt de vestlige lande om at hjemtage deres ISIS-krigere, har der været meget diskussion om dette. Nogle mener, at ISIS-fanger, som har europæisk statsborgerskab, skal tages hjem og retsforfølges i de lande, hvor de har statsborgerskab. Andre har foreslået, at de skal retsforfølges i Syrien eller Irak i stedet.

Der er også et forslag om, at der skal oprettes en domstol i området, ligesom man har gjort i piratsagen ved Somalias kyst. Endelig er der også forslag om at oprette en særlig domstol svarende til andre specialdomstole, der har behandlet folkedrabssager før.

Retsforfølgelse af ISIS-krigere er helt nødvendigt, og de skal have en retfærdig rettergang og straf, som passer til den enkelte krigers forbrydelser. Men når vi ser på, hvor brutale og omfattende ISIS’ forbrydelser har været, især mod yazidi-minoriteten, er vi nødt til at anskue dem ud fra den korrekte kategori, nemlig som krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab.

ISIS har ifølge FN, EU, USA og flere andre lande og organisationer begået folkedrab mod yazidierne. ISIS har også begået forbrydelser mod kristne og andre etniske mindretalsgrupper i området.

Passivitet

I forbindelse med folkedrabssager i Rwanda og det gamle Jugoslavien blev der oprettet internationale tribunaler til retsforfølgelse af de folk, der begik forbrydelserne. I Irak blev der oprettet en speciel irakisk domstol til retsforfølgelse af Sadam Hussein og andre af Baathpartiets ledere, som havde begået folkedrab og andre forbrydelser mod kurdere og shiamuslimer. I Cambodia blev der oprettet en domstol til retsforfølgelse af de skyldige fra De Røde Khmerer. Alle disse specialdomstole har, uanset kritikken, været en positiv udvikling ud fra et juridisk, politisk, humanitært og historisk perspektiv.

Yazidierne, som har været de største ofre for ISIS-forbrydelser, er en magtesløs og sårbar etnisk gruppe, som fortjener en retfærdig juridisk behandling af deres sag. Hvis yazidierne tilhørte en stærk nation, ville man behandle denne sag og retsforfølgelsen af de skyldige markant anderledes. Oprettelsen af et specielt tribunal ville i så fald have været en førsteprioritet.

Det er også værd at nævne, at hverken den irakiske regering eller den kurdiske regionale regering har løftet denne sag og arbejdet for oprettelsen af en specialdomstol til retsforfølgelse af ISIS-forbrydere. Der kan være flere årsager til passiviteten. De svigter faktisk yazidierne endnu en gang i denne sag, for det var dem, der ikke var i stand til at beskytte dem.

Det er helt oplagt, at folkedrabet mod yazidierne og andre etniske grupper i området skal behandles på lige fod med andre folkedrabssager. Derfor er oprettelsen af et specielt tribunal svarende til for eksempel det irakiske specialtribunal den ideelle løsning i forhold til retsforfølgelsen af ISIS-krigere, der har begået forbrydelser i Irak og Syrien.

Den retfærdige løsning

Forskellen bør dog være, at domstolen bør ledes af internationale dommere og jurister. Lokale dommere og jurister har muligvis ikke den nødvendige juridiske kapacitet til at løfte opgaven, og de kan blive påvirket af magthaverne i området.

Placeringen af tribunalet kunne enten være i Irak eller i den østlige del af Syrien, som er under Syriens Demokratiske styrke (SDF) og USAs kontrol. Det koster penge, men det er muligt.

Retsforfølgelsen af ISIS-forbrydere efter FN’s folkedrabskonvention vil også berige vores forståelse af folkedrabet, folkedrabsstudiet og vores viden om, hvordan vi kan forhindre gentagelser af denne type forbrydelser andre steder i verden.

I yazidiernes sag skal der også lægges vægt på, at folkedrabet adskiller sig fra tidligere folkedrabssager. For det første er ISIS ikke en stat, men en terrororganisation. Voldtægt og sexslaveri har også kendetegnet folkedrabet i et omfang, som næppe er set så omfattende før i andre folkedrabsager. ISIS har anvendt nye brutale metoder i sine forbrydelser.

Det er derfor vigtigt at man, ud over den rent juridiske sag, desuden foretager en dybtgående efterforskning af forbrydelserne ud fra andre faglige vinkler.

Når man hører debatten, er der desværre ikke stor opbakning til oprettelsen af en særlig domstol, selv om det er den rigtige og retfærdige løsning.

Men uanset hvor disse ISIS-krigere eller forbrydere ender med at blive retsforfulgt, er det vigtigt, at de retsforfølges efter FN’s folkedrabskonventions regler og principper – svarende til det man har gjort i særlige tribunaler nationalt og internationalt tidligere.